Når man bliver gift har man som udgangspunkt formuefællesskab/fælleseje. Hvis man ikke ønsker dette, skal man oprette en ægtepagt. Der kan være mange grunde til at oprette en ægtepagt. Fx. hvis der er stor forskel på ægtefællernes formue, hvis den ene eller begge driver selvstændig virksomhed etc.
· Fuldstændigt særeje
· Skilsmissesæreje
· Kombinationssæreje
· Fuldstændigt særeje betyder, at hver ægtefælle udtager sine aktiver i tilfælde af død eller skilsmisse.
Skilsmissesæreje betyder, at i tilfælde af død deles formuen som om der var formuefællesskab, men i tilfælde af skilsmisse udtager hver ægtefælle sine aktiver, ligesom ved fuldstændigt særeje.
Kombinationssæreje betyder, at i tilfælde af skilsmisse er formuerne særeje, men i tilfælde af, at en ægtefælle dør, anses førstafdødes formue for formuefællesskab, mens længstlevendes formue anses som særeje. Herved opnås det, at længstlevende efter skiftet får en større del af den samlede formue.
En undtagelse til udgangspunktet om formuefællesskab er, at ægtefæller i tilfælde af skilsmisse udtager hver sin pensionsordning. Pensioner bliver derved betragtet som særeje. Hvis man ønsker at dele sine pensioner i tilfælde af skilsmisse skal dette aftales i en ægtepagt. Dette kan fx være tilfældet hvis der er stor forskel på ægtefællernes indbetaling af pension. Et klassisk eksempel er at hustruen arbejder på deltid, holder barselsorlov og tager sig af børnene mens manden tjener pengene og derigennem også får en større pensionsformue.
En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Dette sker ved personbogen i Århus, og det koster kr. 1.400,- i tinglysningsafgift til staten.
Advokatomkostningerne medregnes i boopgørelsen og trækkes fra, før boafgiften beregnes.